TDC og HBO Nordic i partnerskab. De to parter indgår et samarbejde som betyder at alle TDC & Yousee kunder får adgang til HBO på deres boks, hvad enten det er TDC TV boksen eller Yousee Plus Boksen.

HBO Nordic til TDC & Yousee kunder

Du kan allerede se HBO på PC, mobil, tablet og andre enheder, men med det nye samarbejde kommer også kunder der har tv kanaler til gode. HBO Nordic vil således blive integreret i de eksisterende tv-bokse for alle TDC TV og YouSee Plus kunder, så disse kan abonnere på tjenesten.

– “Vi er meget begejstrede for vores partnerskab med HBO Nordic, da det er med til at manifestere TDC Groups position som den foretrukne leverandør af underholdning. Vi skal tilbyde vores kunder alt det indhold, de ønsker, samlet ét sted. HBO Nordic leverer netop det kunderne efterspørger; film, dokumentarer og især tv-serier af høj kvalitet.” siger Christian Philip Morgan, mediedirektør hos TDC.

Dermed bliver det lidt lettere at få HBO’s populære tv-serier såsom Game of Thrones, True Detective og Sex and the City op på den store skærm i stuen.
Stadig stort potentiale i streaming

TDC tilføjer, at de ser potentiale i denne type løsninger, der bringer streamingtjenester sammen med den traditionelle tv-oplevelse med kanaler. Ved at kombinere det hele i en boks, får man det bedste fra begge verdener og TDC peger på, at streaming langt fra er ”mainstream” endnu. Kun 17% af den samlede tv-sening udgøres af streaming.

– “Vi mener, det er vigtigt at anerkende, at streaming af underholdning på den store skærm stadig ikke er “mainstream”. Den fagre nye og digitale verden skal ikke kun være for de få, og det er vores opgave som markedsleder at sikre, at forbrugerne kommer godt i gang at streame deres yndlingsserier”, siger Christian Philip Morgan.

HBO Nordic vil være at finde på TDC TV og YouSee Plus boksene senere på sommeren. Tegner man abonnement bliver det også muligt at se HBO på mobil, tablet og PC via TDC og YouSee’s apps. Det bliver dog ikke muligt at se med fra HBO’s egen app, der senest har fået Chromecast-support.

Det er tilgængeligt fra 14 Juli 2015

Det er ikke nødvendigt med en ny boks for hverken, TDC eller Yousee Plus kunder, HBO Nordic findes under Yousee Play eller TDC Play universet.

 

Kilde: flatpanels.dk

 

Sharing is caring

Del gerne denne post med dine venner hvis du kan lide den :-)